Forsikring på Aalborg Universitet

Content

Oversigten samler informationer om forsikringsforhold på AAU. Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af selvforsikringsordningen. Kapitel 2 er delt op i afsnit, så man med udgangspunkt i sit forhold til AAU (ansat, studerende, gæst m.v.) kan finde information om relevante forsikringsforhold. I kapitel 3 beskrives en række særlige forsikringer. I begyndelsen af de enkelte underafsnit fremgår det, hvilke enheder der er ansvarlige for behandling af sager vedrørende de enkelte forsikringsforhold, og hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes. Se også ansvarlige enheder herunder:

Rektorsekretariatet: afsnit 1. om selvforsikring, herunder om hjemmel til at tegne forsikring på særlige områder og afsnit 3.1. om bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringen.

Campus Service: afsnit 2.1. om forsikringsforhold for ansatte, afsnit 2.3. om forsikringsforhold for gæster og afsnit 3.6. om forsikringsforhold vedr. universitetets bygninger.

Studieservice: afsnit 2.2. om forsikringsforhold for studerende.

Økonomiafdelingen: afsnit 1.1. om finansiering af skader under selvforsikringsordningen, afsnit 3.2 om kørsel i tjenestebiler, afsnit 3.3. om tjenesterejseforsikring og afsnit 3.7. om transportforsikringer.

Kontraktenheden: afsnit 3.5. om forsikring for produktansvar og om indtægtsdækket virksomhed

De enkelte institutter: afsnit 3.4 om forsikringsspørgsmål vedrørende forsøgspersoner.

 

1. Hvad betyder det, at AAU er selvforsikret?

Spørgsmål vedr. selvforsikring, herunder om hjemmel til at tegne forsikring på særlige områder, kan rettes til Rektorsekretariatet på rektorsekretariatet@adm.aau.dk.

Universitetet er omfattet af Finansministeriets cirkulære om selvforsikring i staten mv. Dette indebærer, at universitetet ikke må tegne forsikring, medmindre der er særskilt hjemmel, eller såfremt Finansministeriet efter ansøgning har givet tilladelse til at tegne forsikring i det konkrete tilfælde. Cirkulæret indeholder dog adgang til at tegne forsikringer i enkelte tilfælde. Eksempelvis skal der tegnes forsikringer, hvor dette kræves ifølge lovgivningen, eksempelvis for risici i udlandet, hvis det kræves i det pågældende land, ligesom der kan tegnes forsikring for produktansvar og professionelt ansvar i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed og bevillingstypen statsvirksomhed. Derudover kan der tegnes ansvarsforsikring for tjenestebiler i forbindelse med kørsel i udlandet.

Det har som udgangspunkt ikke betydning for universitetets erstatningsansvar eller for universitetets krav på erstatning fra andre, at der ikke er tegnet forsikring. Skadelidte er stillet på samme måde, som hvis universitetet havde tegnet forsikring. Det er dog en forudsætning for dækning, at der er tale om risici, som normalt dækkes ved forsikringstegning. Erstatningsansvaret og størrelsen af en eventuel erstatning fastlægges i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, herunder erstatningsansvarsloven og dennes regler om staten som selvforsikrer. Statens selvforsikringsordning indebærer, at institutionerne selv skal afholde de samlede udgifter til forsikringsbegivenheder, og institutionen afsætter til dette et beløb til fremtidige tab som følge af erstatningsansvar.

Ved skader har institutionen en generel tabsbegrænsningspligt, hvilket bl.a. indebærer, at institutionen har pligt til hurtigst muligt at iværksætte foranstaltninger til at begrænse skaderne. Det forudsættes i øvrigt, at institutionen ved gennemførelsen af reparationsarbejde, genopførelse af bygninger og genanskaffelse af løsøre vælger de billigst mulige løsninger, herunder overholder gældende udbudsregler mv.

Ved udlån af institutionens løsøre dækkes løsøret ikke af statens selvforsikringsordning, hvis det beskadiges eller bortkommer i forbindelse med udlånet. Skader på løsøre, som universitetet har lånt eller lejet, herunder leaset i henhold til Finansministeriets budgetvejledning, og som ikke er dækket af en forsikring tegnet af udlejer eller långiver er omfattet af statens selvforsikring i den periode, hvor universitetet har den fulde brugsret til løsøret. Selvforsikringsordningen omfatter dog ikke tyveri og hærværk på kunstværker o.l., som udstilles på universitetet. Idet universitetet ikke må tegne forsikring, skal universitetet orientere udlåner herom. Såfremt udlåneren efter dansk rets almindelige erstatningsregler vil kunne rejse erstatningskrav mod universitetet, vil kravet være omfattet af selvforsikringsordningen.

Ansattes og studerendes private genstande, der bortkommer eller ødelægges ved hændelige begivenheder på institutionen, eksempelvis tyveri eller brand, er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning.

1.1.Finansiering af skader under selvforsikringsordningen

Spørgsmål vedr. finansiering af skader under selvforsikringsordningen kan rettes til Økonomiafdelingen på okonomi@adm.aau.dk.

Universitetets enheder finansierer selv skader, der hører under selvforsikringsordningen.

For personskader i forbindelse med rejseulykker eller arbejdsulykker kan der imidlertid blive tale om betydelige erstatningssummer. Der er derfor indført en fælles finansiering, således udgifter i forbindelse med disse personskader over et vist niveau afholdes over en central konto. Den pågældende enhed afholder i hvert skadestilfælde en selvrisiko på 100.000 kr., og restbeløbet afholdes over den fælles forsikringspulje. Opkrævningen af midler til den fælles forsikringspulje sker ved budgetlægningen.

2. Personskade og tingsskade

2.1. Ansatte

Spørgsmål vedrørende forsikringsforhold for ansatte kan rettes til AAU’s Arbejdsmiljøsektion på arbejdsmiljoesektion@adm.aau.dk.

Det følger af arbejdsskadesikringsloven § 2, at det er et centralt kriterium for at være omfattet af loven, at den pågældende person er ansat til at udføre et arbejde. Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad det vil sige at være ansat. Det er ikke afgørende, om en person er lønnet eller ulønnet. Det har derimod betydning, om den pågældende udfører et reelt stykke arbejde, som er nyttigt for arbejdsgiveren. Eksempelvis vil en ulønnet indsamler for en humanitær organisation være omfattet, hvis vedkommende brækker benet under indsamlingen. Det vil ligeledes være af betydning, om der foreligger en instruktionsret for arbejdsgiveren, og om medarbejderen således kan anses for at være i et tjenesteforhold. Da dette er en konkret vurdering, er de følgende betragtninger behæftet med en vis usikkerhed. For visse persongrupper kan der være grænser for, hvornår AAU er ansvarlig:

Studerende
Uddannelsessøgende, der opholder sig på et uddannelsessted eller arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb, kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Loven omfatter imidlertid ikke uddannelsessøgende i skoler og læreanstalter. En studerende er dermed som hovedregel ikke beskyttet efter arbejdsskadesikringsloven. Hvis den studerende imidlertid udfører et arbejde, som er nyttigt for universitetet, er det muligt, at den pågældende vil blive betragtet som omfattet af loven. Det gælder eksempelvis, hvis en specialestuderende går til hånde i et laboratorium i forbindelse med en ansat medarbejders forskningsprojekt.

Selvfinansierede ph.d.-stipendiater
Hvis den pågældende er selvfinansieret i den forstand, at vedkommende selv har skaffet sig midlerne til sin forskning men i øvrigt er stillet som en almindelig ansat og således er underlagt instruktionsbeføjelse fra eksempelvis en institutleder, er den pågældende sikret efter arbejdsskadesikringsloven, og universitetet hæfter derfor for personskade i arbejdstiden. Jo mere selvstændigt den pågældende agerer, desto mindre taler det dog for, at universitetet kan anses for arbejdsgiver.

Ph.d.-stipendiater
Såfremt den pågældende fortsat er lønnet, er denne omfattet ud over indskrivningsperioden. Hvis personen derimod ikke længere er lønnet, er spørgsmålet mere tvivlsomt. Her er tale om et grænsetilfælde. Det er dog nok sandsynligt, at en domstol vil finde, at der udføres arbejde, som er nyttigt for universitetet, hvorfor den pågældende er omfattet.

Tidligere medarbejdere
Tidligere medarbejdere er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Skader under oprydning i forbindelse med fratrædelse er dog nok omfattet af loven, da dette kan betragtes som den sidste ansættelsesmæssige handling. Hvis medarbejderen efter sin fratrædelse udfører hverv, der er nyttige for arbejdsgiveren, vil medarbejderen ligeledes være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Danske gæsteforskere
Ved gæsteforskere forstås enhver, som opholder sig på universitetet ifølge aftale med universitetet. Danske gæsteforskere, som er ansat ved et andet universitet, og som rammes af skader, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, men universitetet er ikke arbejdsgiver for gæsteforskeren. Det forudsættes her, at gæsteforskerne ikke er lønnede af det pågældende universitet, hvor de udfører beskæftigelse som gæsteforsker. Hvis de er lønnede som eksempelvis censor, er universitetet at betragte som arbejdsgiver.

Udenlandske gæsteforskere
For udenlandske gæsteforskere gælder arbejdsskadesikringsloven for de gæsteforskere, der er udstationeret til Danmark fra et EU-land eller et land, med hvilket Danmark har traktat om arbejdsskadesikring. Hvis den pågældende imidlertid bliver ansat ved universitetet og således får løn, er der ikke længere tale om en udstationering, men om et ansættelsesforhold på universitetet. I så fald hæfter universitetet for skader. I tilfælde, hvor universitetet ikke betaler løn, er det det førnævnte nyttekriterium, der vil blive lagt vægt på. Hvis den pågældende arbejder fuldt ud på egne forskningsprojekter, vil vedkommende næppe blive anset for ansat på universitetet, men dette resultat kan ændre sig, hvis vedkommende gennem sit arbejde hjælper til og dermed er nyttig.

Universitet må således påregne at hæfte for en række udenlandske gæsteforskere. Det er imidlertid muligt, at en arbejdsgiver i hjemlandet hæfter fuldt ud, men dette må afgøres efter en konkret vurdering af ansættelsesforholdet. Ved anmeldelse af skaden til Arbejdsskadestyrelsen skal der i disse tilfælde gøres opmærksom på, at der er tale om en udenlandsk gæsteforsker, hvor der er mulighed for, at en udenlandsk arbejdsgiver hæfter. Dette forhold afklares herefter af Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis en udenlandsk gæsteforsker bliver akut syg, tager det danske hospitalsvæsen sig af vedkommende. Ikke-akutte sygdomme behandles ikke. Betalingen for behandling påhviler universitetet, hvis der er tale om en arbejdsskade, som universitetet hæfter for, jf. ovenfor, men i andre tilfælde påhviler udgiften den udenlandske gæsteforsker. For denne vil det være fornuftigt at tegne forsikring, eventuelt i samarbejde med den udenlandske arbejdsgiver. Der hæftes ikke for skader i fritiden. Udenlandske gæsteforskere bør derfor ligeledes tegne en forsikring for fritiden.

Løntilskud og fleksjob
Personer, som er omfattet af særlige beskæftigelsesordninger i form af løntilskud og fleksjob i henhold til reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og de almindelige regler om erstatningsret, idet der foreligger et ansættelsesforhold ved Aalborg Universitet.

Virksomhedspraktik
Personer, der er i virksomhedspraktik under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke i et ansættelsesforhold ved Aalborg Universitet, men de er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dog er det ikke Aalborg Universitet, der er ansvarlig for udbetaling af erstatning som følge af en arbejdsskade, men derimod den kommune, som har bevilliget virksomhedspraktikken jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 124. I det omfang der foreligger en arbejdsskade, skal Aalborg Universitet anmelde arbejdsskaden, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Anmeldelsen skal ske både til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring såvel som til bevillingskommunen.

Hvis en person i virksomhedspraktik forvolder skade på andre personer eller ting, er det ligeledes bevillingskommunen, der yder erstatning. Vurderingen af, hvorvidt der skal udbetales erstatning, følger af de almindelige regler om erstatningsansvar. Anmeldelse af personskade eller tingsskade skal ske til den pågældende bevillingskommune.

2.1.1. Skader i Danmark

2.1.1.1. Personskade

Arbejdsskader
Alle personskader, som sker i arbejdstiden, skal anmeldes som arbejdsskade. I langt de fleste tilfælde skal den ansatte ikke selv anmelde en arbejdsskade, da arbejdsgiver, læge eller tandlæge vil gøre det. På AAU er det Arbejdsmiljøsektionen, som gør det. Arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring så hurtigt som muligt. Den ansattes læge eller tandlæge har pligt til at anmelde formodede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring så hurtigt som muligt. Man kan læse mere om, hvordan processen for anmeldelse af arbejdsskader på AAU foregår, på Arbejdsmiljøsektionens hjemmeside: http://www.arbejdsmiljoe.aau.dk/arbejdsulykker/

Det er arbejdsskadesikringsloven, som sætter rammerne for, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Arbejdsskadesikringsloven stiller tre overordnede krav (Se lovens kapitel 2 og 3):

• Der skal have været en aftale om, at man skulle udføre et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark
• Skaden skal være sket, mens man arbejdede
• Skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

Herudover stiller arbejdsskadesikringsloven krav om følgende:

• Der skal være indgået en arbejdsaftale (kan være både skriftlig og mundtlig)
• Arbejdet kan være både lønnet og ulønnet
• Arbejdsaftalen kan være både varig, midlertidig eller forbigående
• Arbejdsgiver skal have direkte nytte af den pågældende persons arbejde.

Yderligere information vedrørende arbejdsskader kan læses på:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Erstatning
Efter erstatningsansvarsloven har skadelidte eller dennes efterladte krav på erstatning og/eller godtgørelse i nærmere bestemt omfang fra den, der er ansvarlig efter erstatningsrettens almindelige regler – hvilket normalt forudsætter en juridisk uforsvarlig (culpøs) adfærd.

Ydelserne efter erstatningsansvarsloven er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet lidt tab som følge af skaden, godtgørelse for svie og smerte samt ved varige følger af skaden tillige godtgørelse for varigt mén, forsørgertabserstatning, erhvervsevnetabserstatning og overgangsbeløb ved dødsfald.

Arbejdsgiveransvar for ansatte, der volder skade på andre
Den ansatte, der har forvoldt skaden, ifalder som udgangspunkt ansvar efter erstatningsansvarsloven, hvis vedkommende har udvist en uforsvarlig (culpøs) adfærd, som har ført til et påregneligt tab. Ydelserne efter erstatningsansvarsloven er opregnet under gennemgangen ift. skadelidte.

Er den erstatningsansvarlige adfærd udøvet af en ansat i forbindelse med universitetsrelaterede aktiviteter, vil universitetet som udgangspunkt hæfte for en eventuel erstatning og/eller godtgørelse. Selv om der i udgangspunktet alene er tale om et hæftelsesansvar, vil universitetet som regel skulle bære det endelige ansvar, jf. nedenfor.

Er skadelidte dækket af arbejdsskadesikringsloven, vil skadelidtes krav efter erstatningsansvarsloven reduceres (for hver post for sig) ved udbetaling af ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Der er som udgangspunkt pligt til at udtømme arbejdsskadesikringslovens muligheder først.

2.1.1.2. Tingsskade

Skader på ansattes ting
Bliver en ansats private ejendele stjålet, beskadiget eller ødelagte, mens vedkommende er på arbejde, er det som hovedregel den ansattes egne forsikringer, der skal dække.  Der er dog nogle undtagelser, hvis en anden har udvist simpel eller grov uagtsomhed, og man dermed kan gøre en anden erstatningsansvarlig.

Får man eksempelvis ødelagt sit tøj, fx af blæk, maling eller andet, eller falder en gren ned på den ansattes bil og laver en bule, mens bilen er parkeret under et træ på AAU’s p-plads, er det den ansattes egen forsikring, der skal dække skaden, da der er tale om et hændeligt uheld. I en sådan situation kan man ikke gøre en anden ansvarlig.

En ansat kan kun rejse krav om, at en anden skal betale for en skade på private ting, hvis en anden er skyld i skaden og der dermed ikke er tale om et hændeligt uheld.  Der er 4 betingelser for erstatningsansvar:

• Der skal være lidt et tab
• Der skal være et ansvarsgrundlag
• Der skal være årsagssammenhæng mellem handlingen og det lidte tab
• Der skal være adækvans (det skal have været påregneligt for skadevolder, at der kunne ske en skade)

Får en ansat ødelagt personlige hjælpemidler, såsom briller og proteser, mens man udfører sit arbejde, kan vedkommende måske få dækket udgifter til reparation eller genanskaffelse via AAU. Det er dog et krav, at skaden opstår på grund af arbejdet eller de forhold, man arbejder under. Skaden anmeldes til Arbejdsmiljøsektionen som en arbejdsskade (se afsnittet om arbejdsskader 2.1.1.1). Der er kun dækning fra AAU, hvis skaden kan blive anerkendt som en arbejdsskade.

Skader på universitetets ting
En medarbejder kan beskadige eller ødelægge universitetets ejendele. Der kan for eksempel være tale om en pc eller en bil, som medarbejderen benytter efter aftale med universitetet. Hvis medarbejderen handler uagtsomt gælder det efter erstatningsansvarsloven, at erstatningen kun kan kræves betalt af medarbejderen i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, medarbejderens stilling og omstændighederne i øvrigt. Det skal være en direkte abnorm handling fra medarbejderens side, for at denne kan gøres ansvarlig. Det betyder, at medarbejderen som regel ikke er ansvarlig.

Udenlandske ansatte, der lejer en bolig via Internationalt Boligkontor på AAU, skal selv tegne en indboforsikring. Vedr. betingelser for møbler og inventar i møblerede lejemål henvises til lejekontrakt og servicekontrakt.

2.1.2. Skader i udlandet

AAU-ansatte er det første år i udlandet omfattet af de samme regler i forhold til person- og tingsskader som AAU-ansatte i Danmark.

Af EU-reglerne (Rfo 883/2004) fremgår det, at en person, der har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat for en arbejdsgiver, som normalt udøver sin virksomhed i denne medlemsstat, og som af denne arbejdsgiver udsendes i en anden medlemsstat for dér at udføre et arbejde for hans regning, fortsat er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat. Dette er dog forudsat af, at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige 12 måneder, og at den pågældende ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet. Hovedkravene er således, at der er tale om en lønnet beskæftigelse, og at opholdet ikke overstiger 12 måneder. Denne dækning kan forlænges i op til 3 år ved ansøgning til Arbejdsskadestyrelsen. I disse tilfælde er medarbejderen således dækket som i Danmark.

Tilsvarende gælder udsendelse i lande uden for EU. I disse andre lande gælder arbejdsskadedækningen i 12 måneder regnet fra ankomsten til landet. Dækningen omfatter skader på rejsen men ikke private aktiviteter under opholdet. For disse private aktiviteter skal der således tegnes en særskilt forsikring.

Om tjenesterejser – se afsnit 3.4 Tjenesterejseforsikring.

2.2. Studerende

Spørgsmål vedrørende forsikringsforhold for studerende kan rettes til Uddannelsesjura og Sekretariat i Studieservice på sts-sekretariatet@adm.aau.dk.

Studerende omfatter alle personer, som er indskrevet ved en uddannelse eller dele heraf ved Aalborg Universitet, herunder ordinært indskrevne heltidsstuderende på bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser, gæstestuderende, udvekslingsstuderende m.v., enkeltfagsstuderende og studerende under deltidsuddannelse i øvrigt samt studerende indskrevet på adgangskursus og gymnasiale enkeltfag.
Studerende omfatter derudover ikke-ansatte personer, som er indskrevet ved Aalborg Universitet på et samlet uddannelsesforløb med henblik på at opnå bevis for gennemførelse af en ph.d.-uddannelse ved universitetet.

2.2.1.  Skader i Danmark

Det er den studerendes eget ansvar at tegne en privat ulykkes- og ansvarsforsikring. Dette gælder både danske og udenlandske studerende. AAU har dog tegnet en kollektiv ulykkesforsikring for studerende, der arbejder i laboratorier (se afsnit 2.2.3. omkring ulykkesforsikring for studerende i laboratorier).

Den studerende skal især være opmærksom på, om vedkommende er dækket i forhold til:

• Sygdom (herunder både fysisk og psykisk sygdom)
• Ulykke (hvis man selv kommer til skade - både på studiet og i fritiden)
• Ansvar (hvis man fx forårsager skade på andres ting - både på studiet og i fritiden)
• Personlige ejendele og bagage.

Det anbefales studerende at være dækket døgnet rundt - både på studiet og i fritiden. Dette er desuden et krav, hvis den studerende studerer på AAU gennem Erasmus+ programmet.

2.2.1.1. Personskade

Studerende tilmeldt folkeregistret i Danmark
Er man tilmeldt folkeregistret i Danmark, har man ret til alle offentlige sundhedsydelser, hvilket også gælder ved egen personskade. Udenlandske studerende med gyldig opholdstilladelse har også denne ret. Ens rettigheder dokumenteres ved det gule sundhedskort, som fås fra Borgerservice i bopælskommunen.

Det er den studerendes eget ansvar at tegne en privat ulykkes- og ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring tegnes bl.a. via en indboforsikring og dækker den studerendes erstatningsansvar, hvis vedkommende volder skade på andre i tilfælde af, at den studerende ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

AAU har tegnet en kollektiv ulykkesforsikring for studerende, der arbejder i laboratorier som en del af deres studier - se afsnit 2.2.3.

Jf. afsnit 2.1. er studerende som hovedregel ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Særlige omstændigheder gør sig gældende for studerende i praktik- samt klinikophold (gælder ikke projektorienteret forløb) – se afsnit 2.2.4.

Udenlandske studerende
Udenlandske studerende, der bliver syge og skal have hjemtransport, kan kun få dækket merudgiften til hjemtransport, hvis de kommer fra et nordisk land, er sygeforsikret i det pågældende land, og hjemtransporten er ordineret af en læge tilknyttet det danske sundhedsvæsen. Andre udenlandske studerende skal selv betale udgifter til hjemtransport. Det anbefales derfor, at udenlandske studerende tegner en privat rejseforsikring. Det er et krav for udenlandske studerende, der læser på AAU gennem Erasmus+ programmet, at den studerende har godtgjort, at vedkommende er dækket af henholdsvis en ulykkes- og ansvarsforsikring døgnet rundt.

2.2.1.2. Tingsskade

Skader på den studerendes egne ting
Bliver en studerendes private ejendele stjålet, beskadiget eller ødelagte, mens vedkommende er på AAU, er det som hovedregel den studerendes egne forsikringer, der skal dække. Dette afhænger dog af, om der er tale om en hændelig begivenhed eller et forhold, hvor en anden kan gøres ansvarlig. Juridisk taler man om, at betingelserne for erstatningsansvar skal være opfyldt jf. afsnit 2.1.1.2. AAU kan således også blive erstatningspligtig, hvis universitetet eller dets ansatte påfører skade på studerendes ting ved uforsvarlige handlinger eller forsømmelser.

Skader på universitetets ting
Jf. afsnit 2.2.1.1. er det den studerendes eget ansvar at tegne en privat ansvarsforsikring, som dækker den studerendes erstatningsansvar. En ansvarsforsikring vil dække, hvis den studerende volder skade på andres ting og ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Har den studerende handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved skade på AAU´s ting, er den studerende selv erstatningsansvarlig.

Når udenlandske studerende studerer på AAU gennem Erasmus+ programmet, er det et krav, at de er dækket af en ansvarsforsikring døgnet rundt.

Udenlandske studerende, der lejer en bolig via Internationalt Boligkontor på AAU, skal selv tegne en indboforsikring. Vedr. betingelser for møbler og inventar i møblerede lejemål henvises til lejekontrakt og servicekontrakt.

2.2.2.  Skader i udlandet

Under studieophold og projektorienteret forløb i udlandet er det den AAU-studerendes eget ansvar at være forsikret under udlandsopholdet og tegne de evt. fornødne forsikringer. Den studerende skal især være opmærksom på, om vedkommende er dækket i forhold til:

• Sygdom (herunder både fysisk og psykisk sygdom)
• Ulykke (hvis man selv kommer til skade - både på studiet og i fritiden)
• Ansvar (hvis man fx forårsager skade på andres ting - både på studiet og i fritiden)
• Personlige ejendele og bagage.

På AAU´s hjemmeside http://www.internationaltkontor.aau.dk/studieophold-udlandet/forberedelse/ er der angivet nogle muligheder  for forsikringer til studerende, der rejser til udlandet.

2.2.2.1. Personskade
AAU har tegnet en kollektiv ulykkesforsikring for studerende, der arbejder i laboratorier som en del af deres studier. Denne dækker også skader i udlandet. Læs mere i afsnit 2.2.3.

Særligt for udlandsophold indenfor Europa gennem Erasmus+ programmet
Når studerende rejser ud på studieophold eller et projektorienteret forløb indenfor Europa gennem Erasmus+ programmet, er det et krav, at den studerende som minimum medbringer det blå EU-sygesikringskort, der giver ret til sygehjælp på samme vilkår som borgerne i det pågældende land. Derudover er det et krav, at den studerende er dækket af hhv. en ulykkes- og ansvarsforsikring døgnet rundt.

Det blå EU-sygesikringskort fås ved henvendelse til Borgerservice i ens bopælskommune eller bestilles på www.borger.dk. Vær opmærksom på, at EU-sygesikringskortet ikke erstatter en normal rejseforsikring og heller ikke dækker hjemtransport ved sygdom. Derfor anbefales det studerende at tegne en privat forsikring. Den studerende bør starte med at undersøge hos eget nuværende forsikringsselskab, hvordan vedkommende er dækket under et udlandsophold.

Udlandsophold uden for Europa
I mange lande uden for Europa kan studerende hverken optages i opholdslandets sygesikring eller på anden måde få ret til sygebehandling fra landets sygesikring. Ved rejser uden for Europa bør studerende derfor altid tegne en rejseforsikring hjemmefra. Den studerende bør starte med at undersøge hos eget nuværende forsikringsselskab, hvordan vedkommende er dækket under et udlandsophold uden for Europa.

2.2.2.2. Tingsskade
Når studerende rejser ud på studieophold eller et projektorienteret forløb indenfor Europa gennem Erasmus+ programmet, er det et krav, at den studerende er dækket af henholdsvis en ulykkes- og ansvarsforsikring døgnet rundt. For øvrige studieophold i udlandet anbefales det, at studerende sikrer, at de er dækket af en ulykkes- og ansvarsforsikring. Den studerende bør starte med at undersøge hos eget forsikringsselskab, hvordan vedkommende er dækket under et studieophold i udlandet. Er der behov for at tegne forsikringer, er der på AAU´s hjemmeside http://www.internationaltkontor.aau.dk/studieophold-udlandet/forberedelse/ angivet nogle muligheder for forsikringer til studerende, der rejser til udlandet.

2.2.3 Ulykkesforsikring for studerende i laboratoriearbejde

Aalborg Universitet har tegnet en kollektiv ulykkesforsikring for studerende, der arbejder i laboratorier.

Forsikringen dækker skader opstået i forbindelse med laboratorieforsøg eller anden laboratorievirksomhed, der finder sted som en del af studierne. Forsikringen dækker tillige, hvor sådan virksomhed eller sådanne forsøg foretages i forbindelse med ekskursioner, udflugter, projektorienteret forløb, praktikvirksomhed o.l. Forsikringen dækker dermed også skader opstået i udlandet. De studerende dækkes ved skade, der opstår i forbindelse med eller som resultat af laboratorieforsøg eller anden laboratorievirksomhed.

Forsikringen dækker tandskade og invaliditet. Forsikringen dækker ved ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Tandskade
I det omfang den studerende ikke har ret til godtgørelse af udgifterne fra anden side (eks. den offentlige sygesikring, sygeforsikring eller arbejdsskadeforsikring), dækkes rimelige og nødvendige udgifter til behandling af en tandskade, der er en direkte følge af ulykkestilfældet. Behandlingen og prisen skal (bortset fra akut nødbehandling) godkendes af forsikringsselskabet, inden behandling påbegyndes.
Forsikringen omfatter ikke tyggeskader.

Invaliditet
Forsikringen dækker op til 400.000 kr. Såfremt et ulykkestilfælde medfører et varigt mén på mindst 5 %, udbetales en méngradserstatning fastsat med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens méntabel.

Anmeldelse af skader
Anmeldelsesskemaet, der både er tilgængeligt på dansk og engelsk (se under bilag), udfyldes straks af instituttet/afdelingen og indsendes sammen med relevante bilag pr. mail til sts-sekretariatet@adm.aau.dk.

2.2.4 Studerende i praktik- samt klinikophold

Personskade
Når studerende deltager i praktik- og/eller klinikophold som et obligatorisk led i uddannelsen, fx diplomingeniør, professionsbachelor eller medicin/MedIS og udfører opgaver, der er til gavn for praktikværten og samtidig er underlagt instruktionsbeføjelse, vil den studerende være omfattet af praktikværtens arbejdsskadesikring eller forpligtigelser knyttet til arbejdsskadesikringsloven. Det er således praktikværten (den offentlige eller private arbejdsgiver), der er sikringspligtig arbejdsgiver for den studerende. Studerende i projektorienteret forløb er ikke omfattet af ovenstående.

Ansvar
Under praktik- og/eller klinikophold (ikke projektorienteret forløb) skal praktikværten eller dennes ansvarsforsikring dække den studerendes eventuelle skader forårsaget på 3. mands person eller ting. Det samme gælder, hvis en studerende under praktik- og/eller klinikophold kommer til at beskadige eller ødelægge inventar/udstyr. Der kan dog gøres krav gældende over for den studerende i tilfælde af, at den studerende har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Hvis en studerende under klinikophold påfører en patient en skade som følge af behandlingsfejl eller undlader at behandle, vil denne skade være dækket under Patienterstatningsordningen.

2.3. Gæster

Spørgsmål vedrørende gæsters forsikringsforhold kan rettes til Campus Service på campus@adm.aau.dk

Gæster på universitetet er eksempelvis eksterne mødedeltagere, deltagere på konferencer eller familie og venner til en studerende. Forsikringsforholdene for gæsteforskere, gæstestuderende mv. er beskrevet under de øvrige afsnit. Regulære gæster i og uden for universitetets bygninger er ikke omfattet af universitetets dækning af hverken personskade eller tingsskade.

Er gæsten på arbejde i forbindelse med sit ærinde på universitetet vil vedkommende være sikret efter arbejdsskadesikringsloven, men det er vedkommendes arbejdsgiver der skal indberette skaden og håndtere efterfølgende konsekvenser heraf.

Er gæsten ikke på arbejde under sit ærinde på universitetet er det vedkommendes egen ulykkes- og/eller indboforsikring, der dækker eventuel skade. Såfremt gæsten eller dennes forsikringsselskab vurderer, at skaden skyldes forsømmelighed fra universitetets side (eksempelvis ved manglende snerydning), kan disse rejse sag om erstatning mod universitetet.

 

3. Særlige forsikringer

3.1. Bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring

Spørgsmål vedrørende bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringen kan rettes til Rektorsekretariatet på rektorsekretariatet@adm.aau.dk.

Universitetet har med hjemmel i universitetsloven tegnet en ledelsesansvarsforsikring, som omfatter enhver fysisk person, som er tidligere, nuværende eller kommende medlem af bestyrelse og/eller direktion samt enhver tidligere, nuværende eller kommende ansat, som vil kunne pådrage sig et personligt ledelsesansvar, fx hvis de på AAU’s vegne varetager et bestyrelseshverv i en organisation uden for AAU. Forsikringen dækker krav rejst i hele verden med undtagelse af USA og Canada.

3.2. Forsikring i forbindelse med kørsel i tjenestebiler

Spørgsmål vedrørende forsikringsforhold i forbindelse med tjenestebiler kan rettes til Økonomiafdelingen på okonomi@adm.aau.dk.

En medarbejder kan beskadige eller ødelægge universitetets ejendele. Der kan for eksempel være tale om en tjenestebil, som medarbejderen benytter efter aftale med universitetet. Hvis medarbejderen handler uagtsomt gælder det efter erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, at erstatningen kun kan kræves betalt af medarbejderen i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, medarbejderens stilling og omstændighederne i øvrigt. Det betyder, at medarbejderen som regel ikke er ansvarlig.

Foretager medarbejderen et svinkeærinde i arbejdstiden – for eksempel indkøb – anses uheld som sket i tjenesten, hvorefter medarbejderen ikke selv kan gøres ansvarlig for skader. Hvis medarbejderen anvender bilen til privat kørsel uden for arbejdstiden er retsstillingen anderledes. I denne situation er medarbejderen ansvarlig, hvis vedkommende har handlet uagtsomt.

Ifølge erstatningsansvarsloven § 19 stk. 3, bortfalder medarbejderens erstatningsansvar over for både arbejdsgiver og tredjemand, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring, driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, medmindre skaden er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.

Ansvar for skade forvoldt af medarbejdere
Udgangspunktet er, at alle skader der forvoldes af et motordrevent køretøj er underlagt objektivt ansvar. Det vil sige, at der er ansvar uden skyld. Anvender medarbejderen bilen som et led i sit arbejde, anses vedkommende ikke for at være selvstændig bruger af bilen. I så fald hæfter Aalborg universitet for de skader, bilen forvolder, jf. færdselslovens § 109. For disse skader har Aalborg universitet som udgangspunkt ikke et krav mod medarbejderen, da det kræver, at der er handlet uagtsomt, og at det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, medarbejderens stilling og omstændighederne i øvrigt, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1. Det betyder, at medarbejderen som regel ikke er ansvarlig.

Anvender medarbejderen bilen til private formål, hæfter Aalborg universitet ligeledes for skaden. I så fald kan Aalborg universitet rette et krav mod medarbejderen. Dette kræver formentlig, at medarbejderen har handlet uansvarligt.

Kørsel i tjenestebiler i Danmark
AAU må ikke tegne forsikring på biler i Danmark, og universitetet er dermed selv ansvarlig for at dække de skader, som ellers vil blive dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring. Skade på fører, passagerer og ejendele dækkes ikke udover hvad en lovpligtig ansvarsforsikring ville have dækket.

Omkostninger til tingsskader skal afholdes af den enhed, som ejer tjenestebilen.

Personskader på AAU‐medarbejdere er omfattet af AAU’s interne forsikringsordning, hvorfor den enhed, som ejer bilen kun afholder omkostninger op til grænsen for selvrisiko, mens AAU Fælles Service afholder omkostninger, der måtte ligge herudover.

Dette gælder dog ikke føreren af en AAU‐bil. Her er det modpartens ansvarsforsikring der dækker - forudsat at modparten er skadevolder, helt eller delvis. Personskade på føreren af en AAU-bil ved solouheld eller ved uheld, hvor AAU‐chaufføren er 100% skadevolder vil skulle håndteres som en arbejdsskade.

Personskade på modpart ved færdselsuheld i forbindelse med benyttelse af AAU’s tjenestebiler (hvor AAU-bil er skadevolder) er dog omfattet af AAU’s interne forsikringsordning.

Ansatte er endvidere dækket af det almindelige arbejdsgiveransvar. Føreren af en AAU‐bil skal have gyldigt kørekort og være ansat på Aalborg Universitet. Studerende og andre ikke-ansatte personer må ikke føre AAU’s tjenestebiler.

Kørsel i tjenestebiler i udlandet
Modsat kørsel i tjenestebiler i Danmark, er det tilladt at tegne forsikring ved kørsel uden for landets grænser (dette gælder også, hvis man eksempelvis kører til Bornholm via Ystad i Sverige). Derfor skal ansøger/bevillingshaver (institut) tegne en ansvarsforsikring og eventuelle øvrige forsikringer som er påkrævet i det pågældende land.

Inden bilen udleveres, skal det dokumenteres, at der er tegnet krævet forsikring ved kørsel i udlandet. Det skal bemærkes, at betaling af forsikringspræmien afholdes af instituttets ordinære bevilling eller af den bevilling, der i øvrigt dækker turen.

Forsikringen skal tegnes i Tryg Forsikring, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup. Den bestilles hos TRYG via fritekstordre i indkøbssystemet. Der skal tegnes en såkaldt korttidsforsikring. Ved tegning af ansvarsforsikringen skal fritekstordren indeholde følgende oplysninger:

• AAU’s CVR‐nr. 29102384
• Bilens reg.nr.
• Hvad skal tegnes: Ansvarsforsikring samt evt. øvrig(e) forsikring(er), som er påkrævet i det pågældende land
• Afrejsedato
• Hjemkomstdato
• EAN.nr. (få oplysning herom af din institutsekretær)
• Navn og adresse på den som bestiller forsikringen og skal have tilsendt police

Oplysningerne fås hos bilens ejer/institut/afdeling.

Forsikringsselskabet vil efterfølgende fremsende policen samt et grønt kort, der beviser, at der er tegnet lovpligtig ansvarsforsikring, mens bilen benyttes i udlandet.

Yderligere informationer omkring kørsel i tjenestebiler kan indhentes fra økonomiafdelingens hjemmeside: http://www.okonomi.aau.dk/rejsekontor

3.3. Tjenesterejseforsikring

Spørgsmål vedrørende forsikringsforhold i forbindelse med tjenesterejser kan rettes til Økonomiafdelingen på okonomi@adm.aau.dk.

Tjenesterejseforsikringen er en del af statens selvforsikring, da Finansministeriet har indgået en aftale med Europæiske Rejseforsikring A/S om at administrere tjenesterejseforsikringen. Det betyder, at

• AAU bærer den økonomiske risiko i skadetilfælde
• Europæiske afgør, om der foreligger erstatningspligt efter forsikringen
• Europæiske i givet fald udbetaler erstatning, betaler lægeregninger mv., og at AAU refunderer Europæiske de udlagte beløb.

Hvem er omfattet af tjenesterejseforsikringsordningen på AAU?

• Ansatte på AAU (modtager løn fra AAU) og hvor tjenesterejsen helt eller delvist er betalt af AAU
• AAU’s bestyrelse, hvor tjenesterejsen helt eller delvist er betalt af AAU
• Ansatte på AAU (inkl. AAU’s bestyrelse) vedrørende tjenesterejse, der udføres som led i ansættelsesforholdet – herunder tjenesterejser i forbindelse med tilskudsfinansierede aktiviteter, hvor udgifterne til tjenesterejsen afholdes helt eller delvist af tredjemad. Forud for sådanne rejsers gennemførelse skal der foreligge en godkendelse af, at rejsen er omfattet af tjenesterejseforsikringsordningen, altså at rejsen udføres som led i ansættelsesforholdet. Godkendelse foretages af tjenestestedets leder.
• Studerende og andre personer, der helt eller delvist rejser på Aalborg Universitets regning, kan i særlige tilfælde omfattes af forsikringen efter forudgående tilladelse. Godkendelse foretages af tjenestestedets leder.

Hvem er ikke omfattet af tjenesterejseforsikringsordningen på AAU?

• Gæsteforelæsere m.v. uanset om AAU betaler rejseudgifterne
• Studerendes studierejser
• Ansattes private/forretningsmæssige rejser

Dækning i forbindelse med kombineret tjenesterejse/privat rejse (f.eks. ferie)
Da tjenesterejseforsikringen ikke dækker rejser af privat karakter, vil den rejsende ikke være dækket i forbindelse med en forlængelse af tjenesterejser af private grunde, f.eks. ferie. Der kan tegnes privat forsikring via Europæiskes hjemmeside.

Tegnes den private forsikring vil den dække følgende:

• Sygdom og hjemtransport
• Lægelig fejlbehandling
• Sygeledsagelse/tilkaldelse
• Rejseafbrydelse
• Almindelig ulykkesforsikring
• Særlig ulykkesforsikring
• Bagageforsinkelse
• Bagage

Den ansatte skal sikre sig at få udleveret forsikringskort, forinden rejsen til udlandet påbegyndes, samt at kortet er påført de nødvendige oplysninger og er underskrevet. Ved udlevering af kortet skal den ansatte kvittere for modtagelsen af forsikringskortet. Sammen med kortet udleveres forsikringsbetingelser og skadevejledning.

Yderligere informationer kan indhentes fra økonomiafdelingens hjemmeside: http://www.okonomi.aau.dk/rejsekontor/, hvor der også er links til Europæiske m.v.

3.4. Forsikring af forsøgspersoner

Spørgsmål vedrørende forsikring af forsøgspersoner kan rettes til de respektive institutter.

Alle raske forsøgspersoner er som udgangspunkt dækket af arbejdsskadesikringsloven uanset om det er på frivillig basis uden honorar. Forsøgspersoner, der indgår i forsøg på AAU er dermed omfattet af reglerne om arbejdsskadesikring (se afsnittet under personskade om ”Omfattede skadelidte personer”)

Sundhedsvidenskabelig forskning
Forsikringsforholdene ved sundhedsvidenskabelige forsøg vil typisk være afklaret på forhånd, da godkendelse fra Videnskabsetisk komité blandt andet kræver, at forsøgspersonerne er dækket af en forsikring eller sker i regi af en selvforsikret myndighed.

Ansatte, som har brug for yderligere information om forsikringsforhold, kan derfor rette henvendelse til deres institut.

Reglerne om patientforsikring i Lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet dækker under alle omstændigheder alle danske forsøgspersoner ved forsøg som sker på/i tilknytning til offentlige sygehuse samt privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner.

Ansvaret er ifølge denne lov knyttet op på behandlingsstedet og det sundhedsfaglige personale som varetager forsøget. Det vil sige, at den pågældende region som driftsansvarlig for sygehuset vil være erstatningspligtig når forsøget sker i tilknytning til et sygehus.

Forsøgspersonerne er dækket, uanset om der er tale om raske forsøgspersoner eller patienter som indgår i forsøg i forbindelse med behandling for en lidelse. Raske forsøgspersoner er dækket fuldt ud, mens der for forsøgspatienter gælder en minimumsgrænse på tabet på henholdsvis 10.000 kr. ved behandlingsskader samt 3.000 kr. ved skader som følge af lægemiddelforsøg.

I forhold til forsøg vedrørende behandling dækkes der i forhold til forsøgspersoner enhver skade som kan være forårsaget af forsøget, med mindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag.

I forhold til lægemiddelforsøg dækkes både fysiske og psykiske skader.

Krav om erstatning skal anmeldes til Patienterstatningen, som herefter træffer afgørelse i sagen.

Vær opmærksom på, at der er tale om danske regler. Der vil derfor være behov for at undersøge forsikringsforholdene nærmere, hvis der ikke er tale om et dansk behandlingssted og/eller danske forsøgspersoner.

Reglerne kan ikke fraviges til ulempe for forsøgspersonerne. Det forhindrer dog ikke, at der i et konkret forskningsprojekt eventuelt kan være aftalt regres mellem parterne i projektet.  F.eks. at regionen dækker umiddelbart over for forsøgsperson men efterfølgende har regres over for en eller flere af samarbejdspartnerne i projektet.

3.5. Produktansvar og professionelt ansvar ved indtægtsdækket virksomhed

Spørgsmål vedrørende forsikring for produktansvar og ansvar ved indtægtsdækket virksomhed kan rettes til Kontraktenheden på kontrakt@adm.aau.dk.

Når AAU-ansatte indgår i forskningsprojekter eller leverer konsulentydelser, hvor AAU bidrager forskningsfagligt og særligt i de tilfælde, hvor der efterfølgende kan blive tale om en kommerciel udnyttelse af resultaterne, er det vigtigt allerede inden projektets opstart at tage stilling til en eventuel risiko for at ifalde erstatningsansvar.

Såfremt AAU bliver erstatningsansvarlig på baggrund af universitetets, herunder de ansattes, deltagelse i et sådant projekt, er aktiviteten som udgangspunkt omfattet af statens selvforsikringsordning, hvilket betyder, at eventuelt erstatningsansvar skal dækkes af AAU. Se dog nedenfor vedrørende forsikring.

Erstatningsansvaret vil i de enkelte tilfælde reguleres af dansk rets almindelige regler og/eller aftalerne mellem samarbejdspartnerne. Generelt har Kontraktenheden fokus på at begrænse mulighederne for, at samarbejdspartnerne kan rejse erstatningskrav mod universitetet i tilfælde af indirekte tab, som kan virke urimelige eller svære at risikoafdække. Dette kan være tab i form af følgeskader, driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Kontraktenheden søger at sikre mod, at universitetet kan ifalde ansvar overfor samarbejdsparten for skade eller krænkelse af immaterielle rettigheder, der opstår som følge af samarbejdspartens kommercielle udnyttelse af resultater opstået i forskningssamarbejde og resultater i form af konsulentydelser. AAU’s standardkontrakter for FIK (forskningssamarbejde) og IV (konsulentydelser) indeholder derfor bestemmelser, som sikrer AAU mod sådanne krav. I videst mulig omfang søger Kontraktenheden desuden at opnå, at samarbejdspartnerne holder universitetet skadesløs i tilfælde af krav fra tredjemand, som følge af et objektivt ansvar under reglerne om produktansvar.

Særligt om produktansvar
Produktansvar består af ansvar for fysisk skade, som forvoldes af et defekt produkt. I forhold til personskade eller skade på en forbrugers ting, er der tale om et objektivt ansvar. Det betyder, at såfremt AAU har taget del i udviklingen, hermed også produktionen af det pågældende produkt i en vis udstrækning, kan AAU ifalde et ansvar over for den skadelidte tredjemand, uanset om der er noget at bebrejde AAU eller en medproducent i forhold til produktets defekt. Det kan imidlertid aftales mellem samarbejdsparterne i projektet, at den part der udnytter projektets resultater kommercielt (typisk virksomheden) skal holde den anden part (typisk universitetet) skadesløs for sådanne krav. Det betyder i praksis, at det er virksomheden, der agerer professionelt på det kommercielle marked, som må påregne risikoen og i sidste ende skal afholde en eventuel udgift. Ofte vil virksomhederne dog have tegnet en professionel rådgiveransvarsforsikring, der dækker virksomhedens salg af produkter. Det er derfor vigtigt, at der på forhånd tages stilling til ansvarsfordelingen mellem parterne.

Rådgivning
Kontraktenheden har som primær opgave at varetage universitetets og forskerens interesser i processen omkring aftaleindgåelse og at sikre gode vilkår for det samarbejde, der skal finde sted. Kontraktenheden kan i den forbindelse desuden yde vejledning i forhold til at vurdere risikoen for at ifalde et erstatningsansvar i de enkelte projekter. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den finansiering, universitetet opnår i projektet, og risikoen for at ifalde erstatningsansvar. Risikoen vil ofte være større i teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige projekter. Ansatte bør derfor kontakte Kontraktenheden i god tid forud for opstarten af de enkelte projekter med henblik på vejledning.

Forsikring
Hvis der er tale om produktansvar og professionelt ansvar ved indtægtsdækket virksomhed, er der åbnet mulighed for at gøre en undtagelse fra Cirkulære om selvforsikring i staten.

Ifølge cirkulærets § 5 og Finansministeriets Budgetvejledning 2016, afsnit 2.6.8.2 er der hjemmel til at tegne forsikring for produktansvar og professionelt ansvar i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed (konsulentydelser).

Rigsrevisionen har i forbindelse med gennemgang af området i 2004 udtalt, at institutioner bør overveje at tegne en sådan forsikring. Det er imidlertid Kontraktenheden og Økonomiafdelingens erfaring, at det kan være meget dyrt og administrativt tungt at tegne en generel ansvarsforsikring. Derfor skal der tegnes særskilt forsikring for det enkelte projekt som dækker produktansvar og professionelt ansvar, såfremt projektleder og institutleder i samråd med Kontraktenheden vurderer en særlig risiko ved aktiviteten. Universitetets indkøbsafdeling kan bistå ved tegning af en evt. forsikring. Forsikringspræmien skal i så fald indgå som en direkte omkostning i priskalkulation og bogføring.

3.6. Bygninger

Spørgsmål vedrørende forsikringsforhold omkring AAU’s leje og fremleje af arealer kan rettes til Campus Service på campus@adm.aau.dk.

3.6.1 AAU’s leje af arealer

Forsikringsforholdene omkring AAU’s leje af arealer er reguleret af AAU’s lejekontrakt med pågældende fremlejegiver.

3.6.2 AAU fremleje af arealer til eksterne

Ved fremleje af AAU’s arealer til eksterne er forsikringsforhold beskrevet i AAU’s fremlejekontrakt med fremlejetager.

3.7. Transportforsikring

Spørgsmål vedrørende transportforsikring kan rettes til Økonomiafdelingen, Indkøbsenheden på indkoebsenheden@adm.aau.dk

Aalborg Universitet har med reglerne omkring selvforsikring ikke særskilt hjemmel til at kunne tegne transportforsikringer i forbindelse med eksempelvis indkøb.

Origin, background and history

Oversigten er udarbejdet i samarbejde mellem de ansvarlige afdelinger på AAU for at give et samlet overblik over forsikringsforholdene på AAU.

Purpose and delimitation

Oversigten samler informationer om forsikringsforhold på AAU. Det fremgår desuden, hvor ansvaret for behandling af sager vedrørende de enkelte forsikringsforhold er placeret, og hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes.

Overall framework

Indholdet i oversigten gengiver og henviser til forskellige love, bekendtgørelser og cirkulærer, der regulerer områderne for forsikring og selvforsikring. Oversigten bør derfor læses i sammenhæng hermed.

Contact and responsibility

For spørgsmål til konkrete forsikringsforhold kan der rettes henvendelse til de ansvarlige afdelinger, der er anført i starten af hvert afsnit. Generelle spørgsmål vedr. oversigten kan rettes til Rektorsekretariatet på rektorsekretariatet@adm.aau.dk.

Attachment

Anmeldelsesskema vedr. ulykkesforsikring for studerende i laboratorier (dansk)

Accident report form for the accident insurance covering injuries sustained by students in laboratories (engelsk anmeldelsesskema)

Forberedelse til studieophold i udlandet