AAU logo

AAU Handbook

Årlig vurdering af forskningsindsats, SAMF

Politik og procedure for årlig vurdering af forskningsindsats på individuelt og kollektivt niveau

Published: 04.11.2019 (Last revised: 04.11.2019)

Print as pdf

Content

Baggrund

Videnskabelige medarbejderes arbejdsforpligtelse omfatter som hovedregel forskning, undervisning og formidling. I de senere år har kravene til universiteternes forskning været stigende, en del af basisforskningsmidlerne fordeles efter omfanget af videnskabelig publicering, og fagmiljøers forskningshøjde har indgået som kriterium ved akkreditering af uddannelser. Med henblik på at vurdere, om videnskabelige medarbejdere lever op til fakultetets forventninger til forskningsindsats gennemføres årlige vurderinger af forskningsindsats. Fakultetet ønsker at styrke den enkelte forskers publicering i publiceringskanaler med stor gennemslagskraft inden for rammerne af en stærk kollektiv forskningskultur, hvorfor den årlige vurdering dels fokuserer på den enkelte forskers publiceringsaktivitet og dels på forskningsgruppernes samlede publiceringer.

Den årlig vurdering vedrører alene fastansatte VIP (lektorer, professorer og professorer mso) og omfatter hovedsagelig den forskningsindsats, der kan registreres som forskningspublikationer i VBN.

Kravene til publicering i indeværende model skal ses som en minimumsstandard.

Forventninger til tilfredsstillende kollektiv forskningsindsats

Alle forskningsgrupper på SAMF skal udarbejde samt løbende følge op på deres strategier. Strategierne skal blandt andet indeholde plan for gruppens publicering, herunder beskrivelser af hvilke publiceringskanaler, der anses som mest prestigefulde og strategisk vigtige for gruppen.

Vurderingen af kollektiv forskningsindsats sker efter følgende procedure:

  1. Institutlederen meddeler instituttets forskningsgrupper, hvornår den årlige vurdering af gruppernes aktiviteter finder sted (GRUS), hvilken proces, der skal finde sted og hvilke materialer, der skal tilvejebringes.
  2. I forbindelse med GRUS gennemgår forskningsgruppen i samarbejde med institutlederen de foregående års publiceringer på baggrund af de opsatte strategiske mål for gruppen. Institutlederen har ansvaret for at vurdere, hvorvidt gruppens publiceringer er tilfredsstillende og lever op til de mål, der blev fastlagt på forrige GRUS.
  3. Med afsæt i vurderingen af gruppens publiceringer, drøfter og fastlægger forskningsgruppen med institutlederen gruppens publiceringsmål i det kommende år.
  4. Såfremt en forskningsgruppe ikke lever op til aftalte publiceringmål, indgås der en aftale om, hvordan der kan ske forbedringer.
  5. Førstkommende GRUS og vurdering af forskningsgruppers kollektive publicering efter nærværende procedure gennemføres under hensyntagen til tidligere gældende procedurer og krav ved fakultetets institutter.

Forventninger til tilfredsstillende individuel forskningsindsats

For den enkelte videnskabelige medarbejder gælder følgende forventning til forskningsindsatsen: Mindst én fagfællebedømt videnskabelig publikation (artikel i fagfællebedømt tidsskrift, kapitel i fagfællebedømt antologi, fagfællebedømt monografi) årligt, målt over en treårig periode.

Med begrebet ”fagfællebedømt” tages afsæt i de til enhver tid gældende ’Retningslinjer for forskningsregistrering til Den Bibliometriske Forskningsindikator’.[1]

Ved vurderingen af den videnskabelige medarbejders forskningsindsats tages den videnskabelige medarbejders varetagelse af øvrige opgaver i forbindelse med forskning, undervisning og formidling i betragtning.

Vurdering af individuel forskningsindsats sker efter følgende procedure:

  1. Institutleder informerer samtlige videnskabelige medarbejdere om procedure for vurderingen af tilfredsstillende forskningsindsats, herunder tidsplan og anvendelse af VBN-data. Processen afstemmes så vidt muligt med processen for validering af publikationer hos VBN-redaktionen.
  2. På institutlederens foranledning udarbejder VBN-redaktionen rapporter, der for hver videnskabelig medarbejder opsummerer såvel aktiviteter (jf. aktivitetsregistrering) samt forskningspublikationer for de seneste tre år.
  3. Rapporterne sendes til de videnskabelige medarbejdere, der herefter kan korrigere oplysningerne samt oplyse om særlige forhold eller aktiviteter, der ikke er registreret i rapporterne.
  4. På baggrund af rapporterne og de supplerende oplysninger vurderer institutlederen, om den enkelte medarbejders forskningsindsats har været tilfredsstillende. Er der behov for supplerende information eller afklaring af konkrete aktiviteter, kan institutlederen indkalde de relevante medarbejdere til samtale.
  5. Vurderer institutlederen, at forskningsindsatsen for konkrete medarbejdere ikke er tilfredsstillende, drøfter institutlederen og medarbejderen, hvordan der inden for en defineret periode kan rettes op på forholdet. Institutlederen præciserer derefter sine forventninger på skrift over for medarbejderen. Vurderingen af videnskabelige medarbejderes individuelle forskningsindsats indgår desuden som en del af den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS).

Nærværende model til årlig vurdering af forskningsindsats på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet træder i kraft pr. 1. januar 2019.

Origin, background and history

Udarbejdet i foråret 2018

Drøftet i SAMF Akademisk Råd

Drøftet i SAMF FSU

Godkendt af SAMF fakultetsledelsen d. 25. september 2018

Endelig godkendt af SAMF dekanatet d. 31. oktober 2018

Purpose and delimitation

Formålet med dokumentet er at beskrive fakultetets forventninger til forskernes forskningsindsats, samt at opstille en procedure for, hvordan dette vurderes.

Contact and responsibility

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, dekansekretariatet

Search AAU Handbook

Target group

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Category

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd